SLÆGTEN PALUDAN FRA "LANDET AALST" I ØST-FLANDERN:

Stamfaderen til slægten Paludan i Danmark, den Flamsk-Danske slægt, var lægen Hans Paludan, født ca. 1497, der 1528 blev indskrevet ved det medicinske universitet i Montpellier som en mand, der kom fra egnen eller byen Aalst i Øst-flandern.

Dette kan sagtens betyde selve byen, men der nævnes ingen Van den Broeck i byen før 1534 - og denne første person af navnet var en der var f'ødt i Gelderland, måske var han i stedet fra det Gent, der ligger i Øst-Flandern, muligvis forvekslet med en lille landsby af samme navn i Gelderland. En klassisk forveksling af to steder der hedder det samme. Så mske er vor ane, hvis han oprindeligt hed "van den Broeck", snarere fra landet Aalst. Det hedder sig dog at han er fra Gent eller ved Gent, muligvis en bror til Hendrik Brucaeus´ far, og denne Hans Paludan og hans nevø Brucaeus har begge tjent som medici hos Margriete van Parma. De er også blevet forvekslet, da en historie som den der fortælles om Hans også fortælles om Hendrik - at de mirakuløst har kureret en stor potentat, man har sagt at det var en Læge Van den Broek, der kurerede en stor fyrste, men glemt at nævne lægens og fyrstens fornavn, derved er de blevet forvekslet,  

Landet Aalst er et større område, en såkaldt provins, der vel svarer til de danske nuværende regioner. I Het land van Aalst skal der allerede tidligt have boet flere slægter van den Broeck. Min kilde Annelies van Gijsen i Belgien. har lovet at se efter i et af de belgiske arkivers store Van den Broek-samling. Med tavler over flere forskellige slægter af dette navn, jeg skal nok holde jer orienteret om yderligere fremskridt, det gøres bedst her på siden. Fik lige mail fra hende igår, der er kommet lidt skred i sagen. Der er to Susanner den ene van der Broeck, hvilken slægt tilhørte deres forældre? Det er der vi står nu.

Der er flere Benelux-navne, der oversættes på latin til Paludanus/de Palude eller lignende, er det vel ligeledes muligt at slægten Paludan stammede fra en af disse. Der er imidlertid en god måde at finde ud af dette på, da vi har den flamsk-danske slægt Paludans våben.

VÅBNET:

Vi har et spor at gå efter, nemlig Hans Paludans signetring med hans våben på. Våbnet forestiller efter min mening, og hvis man skal tro en stregtegning, en medforsker har sendt mig, tre springende hunde på skjoldet. De har efter tegningen halsbånd på, og er vel snarere hunde, end ulve. Desuden skal der i våbnet oprindeligt også have været en tilsvarende springende hund på hjelmen.

Er det muligt at finde en i Het Land van Aalst hjemmehørende slægt der førte dette våben og som kunne latinisere sit navn Paludanus, så må vi gå ud fra at vores slægts stamfader tilhørte samme slægtskreds. - Foruden navnet Van den Broeck, vil mindst to andre navne kunne latiniseres de Palude eller Paludanus, nemlig navnene "van der Poel" og "Desmarez"
eller "Des Marais".

Så længe vi venter på våben/slægtsidentifikationen kan vi jo se lidt på, hvad der vides om stamfaderen og hans børn:

HANS PALUDAN:

- eller Johannes Paludanus, ifølge et gammelt maleri født ca. 1497, ifølge Montpelliers Medicinske Universitets matrikel født et sted der hed Aalst, sandsynligvis Het land van Aalst og ikke selve byen. Ifølge dansk tradition
Født "ved" Gent, der også ligger i nærheden af Aalst.

I bogen Matricule de L´Universit de Medicine de Montpellier (1503-1599) af Marcel Gouron, Geneve 1957: står der følgende om Joannes Paludanus:

"1528: 883. Joannes Paludanus, Alostensis, Cameracensis dioc. (Schyron) 13. Janvier".

Det betyder så meget, som at Hans Paludan kom fra byen eller landet Aalst i Cambrai stift i det nuværende Belgien. Han blev den 13.1.1528 indskrevet ved Montpellier Universitets medicinske fakultet, vistnok under lægen Schyron.

At også sønnen Joannes Paludanus lubecensis, er indskrevet ved samme universitet mange år senere tyder på, at den 1528 nævnte mand er vor ane.

Ifølge den gamle Genealogia Paludanorum var han først læge ved Gent, mon hos Margriete de Parme, Statholdersken i Aalst, men vi må hellere se hvad der egentlig står om ham i selve disse Genealogia:

Det herunder skrevne er hentet fra en e-mail fra en medforsker Henning Kristensen til Allan M. Andersen, fra d. 5.6.2007. Med hensyn til Henning Kristensen, der ligesom jeg har skrevet sammen med Paludan-forskeren Edvard Paludan, så regner jeg med, med tiden at lave en vidensdatabase hvor alt hvad der vides i Danmark om de ældste led af den Flamsk-Danske Paludanslægt skal bringes:

Brevet fra Henning Kristensen lyder:

- Citat begynder: "Med hensyn til omtalte Genealogia Paludanorum, i den udgave jeg har i kopi fra Det Kgl. Bibliotek, er det versionen dateret; København, 22. juli 1769, Søren Aagaard Paludan - "Sammen skrevet af Doctor Christian Stougaard i Kiøbenhavn, og findes skreven paa Latin, hvilken Doctor Hans Blichfeldt i Wiborg har forbedret og lovet at continuere".

Den første del indeholder de selvsamme oplysninger, som du refererer. Den rette ordlyd er flg.: "De Danske Paludaners stammefader Doctor Johannes Paludan er fød 1497, som sees af hans skilderie, hvor Aarstallet er 1561, og hands Alders Aar 64. /: Paa hans Ring er afridset det samme Signete de Paludaner nu bruger /: 3de hunde eller Ulve i skiltet og en i hielmen :/ hand haver boet ved Gent i Flandern, men der Duc de Alba forfulgte de Lutheraner er hand bleven fangen, og for Lærdommens bekiendelse sat paa sit Liv. Imidlertid er Duc de Alba bleven dødelig syg, og da der ingen af hans egne Læger kunde hielpe hannem, er Doctor Johannes Paludan af sit fængsel fordret til ham, og der fyrsten ved hans lykkelige Chuur var restitueret, haver han ladet hannem løs og givet hannem frie Geleide-brev. Han er siden reist til Lybech og blevet der Physisik Professor, hvor han og døde og ligger begraven. Hans hustrue har været Barbara von de Rhone som siden med sin søn Doctor Hans er reist her til Landet og ligger begraven i vor Frue Kirke i Kiøbenhavn udi den lille Gang imellem Qvinde stolene. Med hende haver han avlet 4re Børn navnlig - Barbara, Hans, Rasmus, Elsebe.
/: NB Doctor Hans Paludan og hans kone Barbara von de Rhones skilderier er endnu ved familien, og var afskilderd paa Tre med en (Stesaat) Ramme omkring. Efter min moders Død kom de til min søster, som er gift med Thomas Voller i Resen...."

Jeg skal lige hvad angår de omtalte portrætter bemærke, at sporet af dem synes at ende i forbindelse med Omtalte Thomas Vollers hustru. Fra tidl. skifter kan jeg se at de har befundet sig i Foulum Præstegård (Tjele-Foulum sogn, Viborg amt)". - Citat slut.

"Han var læge i Gent, Dr. med. 1548-1565 og Physicus ordinarius i Lbeck, efter at have forladt Flandern af religiøse grunde. Hvilket ses af "Neue Lübeckische Blätter" 1842, hvor en ukendt forfatter har skrevet om læger i Lybeck og med henvisning til en kilde fra 1597, som noterer følgende:

"Johannes Paludanus, Dr. med. und Physicus 1548-1565, .... physicus ordinarius der Stadt Lübeck, einen alten und erfahrnen medicus, in cura pestis effahren. Er wurde 1565 bei der in Hamburg grassirenden Pest .... von Seiten des dortigen Raths dem jüngeren Bückel beigegeben".

Han blev gift ca. 1531 med Barbara v.d. Rone, fdt ca. 1513 og dd 1581. Hun blev begravet i Vor Frue Kirke, København. Voksne børn 2 sønner og 3 døtre - den her nævnte 3. datter var Susanne gift von Schönefeld, i Lübeck.

Kilde: Hennings: Lübeckische Familien (Håndskrift findes i: Archiv der Hansestadt Lbeck)

HERTUGEN AF ALBA ("DUC DE ALBA")

Med hensyn til historien om Hertugen af Alba er der et stort men, at tage hensyn til, idet Hans Paludan skulle være i Lbeck fra 1548, mens hertugen af Alba frst begyndte sit rædselsregime da han kom til Nederlandene som Statholder, og det var først i 1567.

Der er muligvis tale om at en doktor van den Broek i historien har kureret en unavngiven staholder, hvilken kan være en af forgængerne Margriete van Parma.

Imidlertid kan der godt være et eller andet om historien, f.eks. at det var en anden vigtig katolik han helbredte for at slippe ud af fængslet. Og at han sad i fængsel er fuldt ud muligt, f.eks. sad slægten Battus mulige ane, Bartolomus Battus i fængsel i Gent i et stykke tid.

Denne historie har i det hele taget noget af sagnet over sig.
Den fortælles også om Henricus Brucaeus eller van den Broek men mon ikke der er tale om en slags vandresagn.

IMIDLERTID så kan man ved en så speciel historie godt, ifølge en anden medforsker forestille sig at Joannes Paludanus rent faktisk har kureret en eller anden højtstående person, for at slippe ud af sit fængsel. Det fængsel der kan være tale om, må ifølge denne min medforsker være det fængsel mange højtstående Gent-borgere blev sat i af kejser Karl den Femte, en mægtig og magtfuld mand med et svagt helbred. Denne mand fik altid sin vilje i alle sager. Dette skete i 1540, hvor nogle Gentere begik oprør og nægtede at betale en ny skat som det var blevet dem pålagt at betale i 1539. De priviligerede gent-indbyggere, hvortil Joannes Paludanus har hørt, jog statholderens tilhængere og adelen ud af byen, og dannede deres egen regering.

Dette fandt kejser Karl sig ikke i - han omsluttede byen og indtog den, hvorefter han fængslede byens mest fremtrædende borgere og lod 29 af dem henrette, dog med undtagelse af Paludanus, der dog uden tvivl har været blandt de fængslede fremtrædende borgere. Desuden pålagde Kejseren byen Gent en bøde på 150.000 Guldgylden, der blev brugt til at opføre en fæstning i byen.

Mske var det Kejserens urinsure gigt eller podagra, en lidelse i foden. Evt. kureredes den med en mælkekur, eller en kødfattig diæt, som Paludanus havde held til at gennemføre med succes. Kejseren var i hvert fald taknemmelig og gav Paludanus frit lejde til at forlade landet med sin familie.

For mig at se, kan der heller ikke være tvivl om at der var det der faktisk skete, skønt vi vel aldrig får noget endeligt bevis for sagens forløb.

HANS PALUDANS DØD:

Desuden nogle oplysninger om Hans Paludan og hans hustru Barbaras død og begravelse, hentet fra Archiv der Hansestadt Lûbeck. Men her citeret efter e-mail fra Henning Kristensen til Allan M. Andersen af 5.6.2007:

- Citat begynder: "Johannes Paludanus død 15 Okt 1565 i Lübeck. Bisat fra St. Catharin(St. Katharinen), Lübeck. Johannes Paludanus var født 1497 muligvis i Gent, og død 1565 i Lübeck, hvilket fortælles i et håndskrift af en forfatter Hennings: "Lübeckische Familien", at Dr. Johannes var født i "wohl Gent", samt at han dde 15/10-1565 og blev begravet fra St. Catharin i Lübeck. Han er muligvis blevet smittet under sin assistance i Hamburg, i forbindelse med pestepedemien". - Citat slut.

BARBARA VAN DER RONES DØD:

Efter at hendes mand var død i 1565, rejste Barbara van der Rone, hans enke, med sønnen Hans til Danmark, hvor også datteren Barbara senere blev gift. Muligvis har hun vel boet hos svigersønnen Hofpræsten Christoffer Knoph, der netop var gift med datteren Barbara fra ca. 1569. Hofpræst Knoph havde i hvert fald mindst en ejendom i København, hvor Knophs svigermor og hustru sikkert har boet. Der var dog også ejendomme i flere andre byer, bl.a. i Kolding, hvor hofpræsten kunne bo, når han fulgtes rundt i landet med kongen og hoffet. Men muligvis har Barbara og hendes datter dog haft fast base i København. For det var nemlig her Barbara van der Rone blev begravet. Om det hedder det i Henning Kristensens E-mail:

Genealogia Paludanorum:

"Hans hustrue har været Barbara van der Rhone som siden med sin søn Doctor Hans er reist her til Landet og ligger begraven i vor Frue Kirke i Kiøbenhavn udi den lille Gang imellem Qvinde stolene".

EN MULIG ANE I LUIK.

I Luik, det vi på dansk kalder Liege, optræder 1481-1515 en Henricus ex Palude. Han er Dr. Jur. i Luik og Kannik i Susteren.

ADELIGE VAN DEN BROEK-SLGTER:

DER findes en del van den Broek-slægter, hvoraf den ene faktisk stammer fra alskens fyrsteslægter, såsom Hertug Jan III van Brabant. Eller i hvert fald fra et medlem af den Brabantiske hertugslægt. Denne slægt van den Broek stammede fra disse fyrsteslægter allerede før 1450. Så der kan godt være andre van den Broekslægter af samme natur.

NOTABENE OG TAK:

Jeg vil sige mange tak for oplysningerne, der stammer fra Edvard Paludan, Henning Kristensen og Gunnar Krogsbøll, enkelte har jeg selv fremskaffet, men størstedelen stammer fra e-mails, jeg har modtaget fra Henning Kristensen. Hvis du ser dette Edvard Paludan skal du vide at jeg blev meget glad for dit lille brev, hvorfor havde jeg egentlig ikke selv tænkt på at kontakte dig, Hans og Barbaras datter Barbara er jo min dobbelt-ane, s jeg har længe og især fornylig interesseret mig stærkt for disse aner.

- Allan Martens Andersen.
    Rettet og tilføjet sidst idag 13.10.2009