Slægten Bagge fra Ribe forekommer på mange forskeres anetavler, også her på nettet. Derfor har jeg besluttet, at det her på min side, skal være muligt, at finde alt hvad der er værd at vide om disse mine og andres Ribe-aner, hvor Bagge-slægten nok er en af de slægter der har boet i byen længst (første forekomst af navnet i Ribe er fra 1291 og så længe har slægten nok boet i byen!). Den førte ca. 1425 et våben med nogle hummerklør og 1376 et bomærke. Herefter følger hvad der vides om slægten Bagge i Ribe og dens netværk.

Proband:

1. Bagge Jensen født 1511 i Ribe, død 24.10.1578 i Ribe. Bagge Jensen var rådmand i Ribe fra 1557. Allerede som ungt menneske fik han af biskop Iver Munk fæstet på “Meldammen”, idet biskoppen erklærede, at han ikke ville fæste engen til nogen anden, om han end kunne få det dobbelte for den, “FORDI Bagge OG HANS FORFÆDRE HAVDE GJORT STIFTET GOD SKEL”. Bagge Jensen skal have været søn af Jens ... og ... Pedersdatter Bagge. Denne sidste var datter af Peder Bagge og hustru Anne Bagges, gift 2. gang med Aage, og 3. gang med Peder Nielsen. Anne Bagges og hendes tre mænd havde ejet Semgård i Sem sogn, som han overdrog biskop Iver Munk mod at få halvdelen af nogle enge ved ved Ribe, kaldet Meldammen, i fæste uden afgift; Anne Bagges havde tillige en eng i fæste af kapitlet (1509) og en anden af arkediakonatet (ærkedegneembedet). Også dette tyder på at hun eller hendes mand var af en anseelig herkomst her på stedet (læs adelig), da det i almindelighed var efterkommere af de oprindelige givere, som havde sådanne, kirken tilhørende ejendomme i fæste. - Bagge-slægten kendes i Ribe fra slutningen af 1200-tallet, men uden kendte slægtssammenhænge. Dette er ifølge Hallings bog om sine forfædre, hvor der omtales meget mere om slægten Bagge i middelalderen og også om Bagge Jensen.

Bagge Jensen havde i første ægteskab med Margrethe ... børnene Jannick (der blev dræbt 1566 af Hans Tausens søn), Johanne og Peder. Og i andet ægteskab børnene Jens, Karine (vistnok vores ane, som jeg ellers har kaldt Cathrine), Marine, Sidsel, Gunder og Maren.

Fra en dygtig medforsker, har jeg fået følgende uddrag af Ribe rådstuebøger, jeg har selv en bog, hvor det samme står i den hedder Ribe rådstuedombøger 1527-1576 og 1580-1599 på s. 53-56. Bagge Jensen er nævnt andre steder i bogen, Anne Bagges ikke. Desværre får vi ikke Anne Bagges patronym, men hendes første mand var nok en Peder Pedersen Bagge, da han vel må være bror til den samtidige Lave Pedersen Bagge, snarere end dennes far. Navnet Lave kan stamme fra den Lave Knudsen, der var en Rudbæk, og hvis hustru Bertha, 1438, sammen med Ingeborg, Christiern Vendelbos datter og Edel, væbner Erik Jonsen (Skrams) enke skænkede gods til det af biskop Kristiern Hemmingsen oprettede Skt. Lucius Kapel i Ribe Domkirke. Opretteren var dog biskoppen, men formodentlig med samtykke fra de tre kvinder.

Ribe Rådstuebøger 1527-1576
Anno 1556 (51v) Vij Eptherne Peder Billd, kon.mas. Lenszmand paa Ryber Huis, Olluff Perssen oc
Iens Hegelund, Borgemesthre. Iens Tiellossen, Niels Togeskow, Hans Perssen, Søuren Iacopssen, Per Brun, Lembert Ibssen, oc Ebbe Ibssen, Radtmend samestedt, giøre Wittherligt met thette wort opne Breff Aar etc. 1556 paa Sanctj Iacopj Apostolj dag (25. Juli) paa Ryber Radhuis for osz wor skikket vtj dom oc rethergang, thynne breffuiser Erlig mand Bage Ienssen, woris metborigher, oh hagde forwerffuit ett kon. mas. sende breff tiill welbørdighe mand Per Billd, som hand loid lesze paa Ryber raadthuis lywdendis at hand met borgemsthre oc raad skulde lade kalde for thenom forne Bagge Ienssen paa thend ene side, oc Sallige Niels Krabbes epther løffuerske Karyne Krabes paa then anden side at grandske oc forfarre om en eng, som kaldis Meldame, oc høre begges theris breffue oc beuiszening, huilken aff thenom ther bwrdeat were same eng nest for festhe, oc siden giffue thenom endelighe beschreffuit, hwes wij Them for rette aff sigendes wordher. Tha framlagda Bagge Ienssen thisze eptherne breffue oc først en tings vinde, som Søueren Schriffuer oc Per Krag, woris metborigher, hagde wonden epther Nis Lawssens mand, som bode vtj Lustrup byrck, at hanom myndis vtj 80 aar, at hanom fuld wittherligt er, at sallig Anne Baggis met hendis 3 mend hagde brugt Swieem gordt till rette eyendom forwden allt afgift, end till trend siiste hindis mand vid naffn Per Niellssen hand skiffthe thend bort for hall Meldame, oc siden brugtthe Per Nielssen oc Anne Baggis samme Meldame begges theris lyffs tiid, wtthermere thia hagde 4 gamble danemend wonden, som er Hans Andherssen , raadtmand, Søueren Schriffuer, Thames Thamssen oc Iens Søuerenssen, at forne Per Niellssen oc Anne Baggis brugtthe hall Meldame, siden Them kwnde myndis, oc ingen brugtthe thend met Them, end till saa lenge the døde. (52r).
Sameledis tha hagde menige mand, som then dag tiillstede wor inden tinge, wonden at thi icke andet kunde myndis, end forne Per Nielssen oc Anne Bagis the bruge halff Meldame, meden the leffuede, oc ingen andre. Item an anden tings vinde, som er vtgiffuit tiill Lustrup byrck, lywdendis, at 4 mend hagde wonden epther en gamble quindis mond vid naffnn Iehan Matskone, at hinde fwld wattherligt er, at Oghe (Åge) oc Per Nielssen, som wore bode Anne Baggis mend brugtthe Sieem gaardt oc hindis retthe ejendom oc tiilleggelsze, thend ene epther thend anden, end tiill saa lenge Per Niellssen skiffthe thend bort met bispen for Meldame. Thisligist tha wonde alle the gamble danemend, som same dag tyng søgtthe, at Per Niellssen oc Anne Baggis epther hanom brugtte Meldame begges theris lifts tiid oc ingen andre. Item framlagde Bagge Ienssen ettbeseglet breff, som Hans Perssen, radtmand, hagde vtgiffuit, lywdendis, at Anne Bagis brugtthe Meldame, siden hanom kand myndis, end till hindis døde dag, oc hagde hwn sagd for honom, oc thisligiste at hand hagde hørdt aff andere gamble danemend, at hwn oc hindis hovbonde finge trend twill wedherlag for Sieem gordt. Oc hagde hand oc weret hoes sallige biskop Iwer Munck paa Bage Ienssens vegne, at hand wilde unde hanom trend for feste. Tha suarde bispen hanom, at hand ey wilde feste thend fra hanom, ther som hand end kunde fange ther dwbbelt aff, helst for thij at hans forelldere hagde giørd hanom oc stygtthet god skiell, oc ey trend gode herre giørde thet oc festet trend nogen andere, førren at Bagge Ienssen hand kam siellff hiem oc feste thend , oc ey sallige Krabbe eller Mergrett Krabbes hagde Meldame tiillforne at bruge nogen tiid, oc hagde forne Bagge Mergrett Krabbes datter paa trend tiid, oc ey Hans Perssen andet vid, end Krabbe oc Mergret Krabs thi hagde thend eng vtj dag for dom, at Bagge Ienssen brugtthe all ene thend eng, epther at Anne Baggis wor døø, en afgrøde oc ingen andere met hanom.
Item framlagde Bagge Ienssen her Ieb Symenssens egen handschrifft vnder trøckt met hans indtzegle, som nw er prest twill Siiem kyrcke, liwdendis, at hand tientte bisp Iwer Monck paa thend tiid, at Hans Perssen Faningher wor hoes hanom paa Baggis wegne om Meldame, tha hørde hand, at bispen hand swarde forne Hans Perssen saa, at thet stwnd at Bagge Ienssen wilde haffue trend, tha skulde ther ingen faa trend fran hanom, ther som en anden wilde giffue hanom tredobelt ther aff, hellst for thi at hans forelldere thi hagde forthient møget got aff ham oc stigthet.
Sameledis tha bestoid forne Pedher Billd, at hand paa kon. mas. wegne hagde fest forne Bagge Ienssen same eng, som hand hagde giffuit hanom hans breff opaa, oc opborne indfest ther aff, oc ey Bagge Ienssen kunde beuiszet, at handt hagde nogen feste breffue antthen aff biskop Iwer Monck eller aff lenszmendt, som tilforne hagde haffdt Ryberhuis, andet end hand sagde, at hand hagde giffuit bisp Iwer 15 daller ther aff tiill indfest, førren ther hand nw festet aff Pedher Billd.
Tha atspurde wij Karyne Krabes, om hwn hagde noget at legge ther emodt, ther twill swarde hwn, at hwn ingen breffue hagde ther opaa, andet end hindis sallige hosbondis naffnn fandis indschreffuit vat iordebogen, som bluff giørdt paa Ryber hwsz oc er beseglet wtj Iesper Kraszes tiid, oc ey andet wiste end forne Krabbe hagde samptligen tiill Bagge oc seg fest same Meldame eng aff Her Iehan Randtzow, som tha wor lensmand paa Ryberhuis. Oc Claus Sestede bestoid for Niells Togeskow oc Hans Perssen Fanninger, at hand ey andet viiste eller kand dragis tiill mynde, end Her Iehan Randtzow selleff hagde bestandet for ham, tha hand atspurte hanom im same eng, the hagde fest thend, oc siden thend tiid tha hagde sallige Krabe brugtt same hallf eng met Bagge Ienssen? oc ey Bagge Ienssen hagde nogen synde giffuit ther last eller clage paa.
Førren Krabbe wor døø oc afgangen, oc haffuer altid giffuit halff skyldee met Bagge Ienssen, som end nw findes vtj kon. mas. iordebogen, oc ey forne Karyne Krabbe thet andherledis beuisze kunde. Tha sagde Bagge Ienssen, thend hand hagde lont sallige Krabbe same halff eng for swagherskops skyld, oc aldriige hand hagde oplatt hanom trend twill feste met segh vtj nogen made met mange flere ord oc tale, som thenom emellom lebe paa begge sidher.
Tha ephter tiilthalle, gienswar, breffue oc beuiszening , som tha for osz vtj retthe kame, sagde wij saa for rette, at epther thi at forne Bagge Ienssen gjørde beviseligt, at hans mothers modher sallige Anne Baggis haffde vdt aff sallige Biskop Iwer Monck haffdt same Melldame trend hallff eng hindis lyffs timidt wden alle affgifft, oc forne biskop Iwer hagde loffuit at ikke willde feste trend fran Bagge ther som en anden willde giffue hanom tredobelt ther aff oc hagde giffuit hanom till indfest 15 daller, som Bagge sagde oc Bagge tha selleff finge same halff Meldame vtj brug, oc hand hage ikke wden lent sallige Niells Krabbe thend halff eng till brug met seg for swagherskops skylldt, som hnad sagde oc Karyne Krabe ikke (53v) antthen met breffue eller nogen lefluendis røst kunde beuiszet, at forne hindis hovbonde eller nogen paa hindis wenge vtj sandheidt hagde nogen synde aff nogem kon. mas. lenszmand till seg fest same halff part aff thend same hallffue Meldame eng siden thend er kommen vndher Kronen, andet end hindis forne hosbondes naffnn findes vtj ko. mas. iordebogen . Tha wiste wij ikke andet at sige ther opaa for retthe, end forne Bagge Ienssen bøyr at were trend same eng nermere for feste epther forne Niels Krabbes døø, end Karyne Krabes. Tiill vtthermere vindisbørd tha lader wij trøske woris singnetther neden for thette wort opne breff. Datum die et loco vt supra.

Fra Kancelliets Brevbøger 1566, side 98.
26. Okt. Til kapitlet i Ribe og Bage Jensen, Hospitalsforstander, Kongen har tilladt Niels Koes, Kgl. Sekretær, maa faa 2 Gaarde, den ene i Brixbylle, den anden i Arndrup tilhørende Kapitlet og Hospitalet., til mageskifte, dog skulle de passe, at han udlægger god fyldest herfor.
T.-9 folio 79b. Original i Viborg.

Gift 2. gang 1545 i Ribe med:

E 25051. Sidsel (Cæcilie) Pedersdatter f. ca. 1520, Ribe, d. 2 Apr 1579, Ribe.

Forældre:

2. Jens … Borger I Ribe. Gift m.:
3. … Pedersdatter Bagge, f. ca. 1480 i Ribe. I Ribe Tingbog i det under Bagge Jensen gengivne stykke, kaldes Anne Bagges for Bagge Jensens "modhers modher", altså hans mormor, faderen må altså have været en ukendt Jens, mens moderen var en datter af Peder Bagge og Anne Bagges. Er der nogen der kender Anne Bagges patronym? Så skriv til mig på min e-mailadresse: allan.andersen@privat.tele.dk

Bedsteforældre:

6. Peder Baggi, f. ca. 1440. 1479 rådmand i Ribe og 1481 borgmester i samme by, død mellem 1483 og 1486. Ejer af herregården Seemgård 1475.
Gift m.:

7. Anne Bagges, f. ca. 1440. Anne Bagges nævnes vist omkring 1475, som forpagter af Seemgård, sådan at forstå at hun kun nævnes fordi de oprindelige ejere af gården var hendes forfædre der havde skænket gården til Ribebispen og hun står derfor udtrykkeligt nævnt som medforpagter af Seemgård, Så måske var det virkelig hendes ejendom, hvilket forklarer at hun kunne sidde på gården og skiftevis overdrage den til sine skiftende ægtemand uantastet af afdøde ægtemænds slægt.

På et tidspunkt passede det Ribebispen at overtage Seemgård, som Anne Bagges vist kun forpagtede efter sin første mands død, OG DET VAR SOM REGEL EFTERKOMMERE AF DE OPRINDELIGE GIVERE DER TILGODESÅS SOM FÆSTERE AF SÅDANNE KIRKEN TILHØRENDE GÅRDE, hvorfor der foresloges et bytte med engen Meldammen. På den anden side, så skrev bisp Kristjern Hemmingsen i 1438 da han stiftede Skt. Lucius kapel, at han havde købt Seemgård af Erik Jonsens enke og arvinger, så om det samme princip så galdt vides ikke.

De eneste "Anne", der nævnes i "Ribe Oldemoder" er en Anne i Jedsted 1300-tallet og en Anna Ascheri, 1453. Altså en Anne gift med en Asker. Men nogen jævnaldrende Asker eller Asser findes ikke. Desuden nævner Kinch Anne, Anders Broks bedstemor ("Oldemoder" - egentlig: bedstemor).

Man kan vist ikke sige meget om de mellemliggende led. Men måske var Peder Bagge en slægtning til de fire Bagger, der var en søskendeflok på to sønner og to døtre, der nok var børn af rådmanden Lydik Bagge, nævn 1372 og 1377. De to sønner var borgmestrene Hans og Gødik Bagge, der begge nævnes 1omkring år 1300, hvor Hans så dør 1425 og der bliver foretaget skifte hvor de andre tre søskende nævnes. Med ved skiftet er broderen Gødik Bagge, svogeren Henneke Pigsten, der også tilhørte Ribes byadel, mens endnu en person, nemlig søsterdatteren, kannik Jon Tulisen i Ribe nævnes, denne var nok søn af rådmanden Tuli Riggelsen der så må have været gift med en kvinde af slægten Bagge.

De ejendomme ved skiftet i Skt. Barbara kapel i Ribe Domkirke 18.7.1425, der gik til arvingen Henneke Pigsten var følgende:

1 bebygget og 6 ubebyggede grunde i Velling sogn.
1 gård i Brejning sogn.
1 bebygget og flere ubebyggede grunde i Felding sogn.
Al den afdødes ejendom i Skarild sogn med mølle og skov.
ubebygget ejendom i Snejbjerg sogn.
Al den afdødes ejendom i Stavning sogn og endelig:
Ejendom i Rindum, No og Ringkøbing sogne.

Disse sidste tre steder ejede også adelsmanden Anders Orm ejendom, han der var gift med adelsmanden Jens Nielsen i Ringkøbings datter Maje Jensdatter, der også var gift med Niels Thordsen Kalf.

Når alt dette gods blot skulle udgøre en søsterlod, og hele arven udgjordes af 6 sådanne søsterlodder, må faderen have været en hovedrig mand og måske en fjern slægtning til Anders Orm.

Lydik Bagge, rådmand i Ribe fra 1372 og ff. Var vel fader til disse fire børn:

a. Hans Bagge. borgmester i Ribe, død 1425.
b. Gødik Bagge. Rådmand 1394 og senere borgmester i Ribe, levede 1425. Havde måske efterslægt, hvoriblandt kunne være Peder Bagge og Dominus Niels Bagge, nævnt 1453. Førte et par hummerklør i våbnet.
c. N.N. Bagge, nok gift med rådmanden Tuli Riggelsen i Ribe, mor til kanniken Jon Tulisen i Ribe.
d. N.N. Bagge, gift m. adelsmanden Hennike Pigsten, nok søn af Rejmer Pigsten og hustru Mariene eller af Wilken Pigsten og hustru. Disse to sidstnævnte var nok brødre og børn af en ældre Henneke Pigsten.

Tip-3-oldeforældre:

N.N. Bagge. Måske en bror til Niels Bagge, nævmt 1453. Disse var måske søn af den omkring år 1400 eneste kendte mandlige, verdslige Bagge, der måske kan have efterladt sig børn, nemlig borgmesteren Gødik Bagge. Denne Gødik havde selvfølgelig en bror, men denne havde ingen børn, da hans søskende 1425 arvede ham. Eneste mulige farfar til Peder Bagge bliver således:

Tip-4-oldeforældre:

Gødik Bagge, med hummerklør i våbnet, født ca. 1360´erne, var 1394 og 1403 rådmand i Ribe, men nævnes 1408 og 1425 som borgmester i Ribe.
Denne kan næsten kun være søn af rådmanden Lydikin Bagge, 1372 og 1377 og sønnesøn af rådmanden Niels Bagge, død 1350 i Pesten. Sidstnævnte var gift med Esæ, der nok var søster til biskoppen her Peder Thuresen, der allerede 1330 var kannik i Ribe.

Tip-5-oldeforældre:

Lydikin Bagge, rådmand i Ribe 1372 og 1377. Søn af:

Tip-6-oldeforældre:

Nicolaus Bakæ eller Niels Bagge, nævnt i et dokument i Ribe i pestens år 1350, død 29. maj 1350 af Pesten. Adelsmand, borger i Ribe. Gift m.:
97. Fru Esæ Thuresdatter, død af pest d. 2. febr. 1350 i Ribe. Søster til biskop i Ribe, Peder I. Thuresen.

Tip-4-oldeforældre:

194. Thure Harthbo. Måske af slægten der ejede Estvadgård omkring 1350. Adelsmand sikkert i Ribe. "aar 1349 var væbneren Christiern Harthæbo tingsvidne på Ginding herredsting, og har således sandsynligvis boet på egnen. Omkring 1400 stiftede "Harthbo af Eeswad" (Eeswad = Estvad) en sjælemesse i Ribe domkirke for sin bror Peder Jern”. (Disse oplysniger stammer fra Oluf Nielsen: Hjerm-Ginding herreder, 1895). Thure var gift m.:
195. Fru Christine. Hendes sjælemesse nævnt i Ribe Oldemoder.

Kilder: Danmarks Diplomatarium. "Ribe Oldemoder" af dr. phil. arkivar: O Nielsen. A. Halling: "Meine Vorfahren und ihre Verwandtschaften". og Forlaget Slægtens hæfte: "er du i familie med Bryggerne?" samt: Bogen "Ribe Bys historie og Beskrivelse før Reformationen" af J. Kinch 1869 en udmærket bog som jeg nu er den heldige ejer af og Bogen "Kongemagt og samfund i Middelalderen - Festskrift til Erik Ulsig" artiklen af Henrik Fangel og Lennart S. Madsen på s. 363-390: Voldsteder og herremænd i Nordslesvig", især note 23 på side 377: Der ordret i uddrag lyder: "...Seemgård erhvervedes omkring 1400 af Ribebispen fra Erik Jonsen, en bror til Jon Jonsen Lille (Skram) der ejede Tovskov: Peder Terpager Ripæ Cimbricæ, Flensborg 1736, s. 287f (Brev udstedt 1438 7/6)...". Noten er ordret afskrevet, der er ikke mere om gården.

Hvis der er nogen der har afskriften af dette gamle dokument, så skriv en mail til mig.